Back to the Sea af Brüning & Bonanno

Back to the Sea af Brüning & Bonanno

En pilgrimsrejse på cykel fra den strandede ark mod havet

Midt på Amager Fælled ligger en ark. Som et surrealistisk drømmesyn toner den frem midt mellem Ørestads futuristiske by og det vidtstrakte naturlandskab. Den er landet hér takket være den legendariske landart-kunstner Alfio Bonanno.

Vores pilgrimsrejse starter her i Bonannos strandede ark, hvor han tager imod os. Det er en rejse for at forbinde arken, naturen og os selv med havet. En rejse for at forbinde os med noget, der er større end os selv.

Rejsen bringer os gennem både tid og sted. På denne tidligere havbund midt i den menneskeskabte natur rejser vi tilbage i tiden for at grave landskabets historier frem. Back to the Sea er et fælles ritual, hvor vi sammen søger efter det, vi har tabt.

Vi starter tomhændede, og i fællesskab bygger og samler vi undervejs det, vi vil tage med os videre. Hvad har vi brug for for at komme ud af den situation, som vi, verden og klimaet er i nu? Vi er strandet og har brug for at finde en vej videre.

Back to the Sea er en pilgrimsrejse på cykel guidet af de fire kunstnere. Som en ægte pilgrimsrejse bringer færden os gennem forskellige stationer: Arken, Granathullet, Pinseskoven. Rejsen slutter ved Pumpestationen, der tjener som den katedral, den traditionelle pilgrimsrejsende bevæger sig gennem inden det endelige møde med Havet, med slutdestinationen, med evigheden.

NB! Kræver cykel

Læs mere:
www.metropolis.dk/back-to-the-sea