Dinner with Lone Simonsen
Bloom - festival om natur & videnskab

Dinner with Lone Simonsen

Hvordan udvikler epidemier sig? Hvis du også drømte om at stille Corona-Lone et spørgsmål om pandemien, har du muligheden nu, når Bloom inviterer til middag med epidemiolog Lone Simonsen.

Som epidemiolog blev Lone Simonsen pludselig folkeeje, da coronaepidemien ramte landet i starten af 2020.

Hun var pandemien igennem en af mediernes mest benyttede veksperter, og alle fra politikere til almindelige mennesker i hele landet lyttede opmærksomt til hendes indsigtsfulde analyser af virussens gøren og laden.

Til dette års Bloom festival kan du sidde til bords med Lone Simonsen, når hun præsenterer sin forskning i en mere intim ramme til Blooms nye samtale- og middagskoncept Dinner with...

Sammen med 14 andre middagsgæster får du rig mulighed for at høre om alt fra virusforskningens mest banebrydende nye opdagelser til mulige fremtidige virusser – og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at håndtere dem.

Menuen bliver serveret af Easy Peacy Limone Squeezy, der på kort tid har skabt røre i København med deres håndlavede italienske klassikere tilsat udsøgt æstetisk forståelse og iscenesat skødesløshed.

Der vil blive serveret en snack bestående af bagt og marineret peberfrugt med persille og pinjekerner.

Hovedretten består af tre fadserveringer – en salat med burrata, stegt aubergine, basilikum og oliven, en rigatoni med salsa verde og hasselnødder og en panzanella, som er en toscansk brødsalat med kapers, rødløg, tomater og basilikum.

Maden akkompagneres af to glas vin.

Dato & tidspunkt

28-05-2022
18:00

Venue

Søndermarken
Pile Allé 23
2000 Frederiksberg
  • Middag + vin
    • Normal
      350,00 DKK
      350,00 DKK
      Ikke tilgængelig
0 Billetter, 0,00 DKK
inkl. moms og billetgebyr + leveringsomkostninger
Billetter er tilgængelige og kan downloades efter betalingen er gennemført. De vil også blive sendt til dig via email.