Mendelssohn: Elias

Mendelssohn: Elias

Københavns Kantatekor og -orkester med professionelle solister, opfører det dramatiske og vidunderligt smukke oratorium Elias ved to koncerter til efteråret.

Felix Mendelssohn-Bartholdys Elias, der havde premiere den 24. august 1846, hører til den sidste opblomstring af en lang oratorietradition, og Mendelssohn, som var en stor beundrer af Händels og Bachs oratorier, lagde sig formmæssigt tæt op ad disse. Oplev de dramatiske korsatser og smukke arier med Kantatekoret, som synger Elias på tysk.

Dirigent er Torben H.S. Svendsen og de dygtige solister er Teit Kanstrup (Elias, baryton), Philippa Cold (Sopran), Sophie Haagen (Alt) & David Danholt (Tenor).