Teater Jævn og Juelsminde Visionsråd

Teater og Spisning ved Juelsminde Fisk

I Selskabslokalet Aqua, Juelsminde

BEMÆRK! Prisen på denne forestilling er incl. en super lækker middag fra Juelsminde Fisk, som spises i scenografien før forestillingen inden teaterstykket går i gang i selskab med de øvrige publikummer.

“Velkommen til generalforsamling! Dejligt at se så mange, og skønt med nogle nye ansigter ... Har alle fået stemmesedler? Super! Kaffen? Jo, den er på vej … Ja, og så venter vi også lige på formanden. Susanne, hun er bare lidt forsinket ... hun er lige på trapperne … Vi kunne jo tage de første par punkter på dagsordenen … Bare indtil hun dukker op? Skal vi lige stemme om det?”

Teaterforestillingen GENERALFORSAMLINGEN er et humoristisk - til tider tragikomisk - hverdagsdrama om foreningsliv og frivillighed, inspireret af virkelige beretninger fra Hedensteds forenings-aktive borgere. Med ømhed, respekt og humor skildrer forestillingen frivilliglivets glæder og genvordigheder, og lader publikum føle nærdemokratiets dilemmaer på egen krop, når kampen skal stå mellem udvikling eller tradition.

For i GENERALFORSAMLINGEN spiller, du, kære publikummer, også en rolle - nemlig som deltager til generalforsamling i din egen borgerforening! Og bare rolig, replikkerne skal skuespillerne nok tage sig af - du skal blot drikke kaffe, synge med på den omdelte fællessang, og sidst men ikke mindst afgive din stemme, når vores fiktive borgerforening skal træffe beslutninger om stort og småt. Og nu ikke noget med at stemme blankt! “Det er JERES forening, tag nu vare på den”, som foreningens kassérer altid siger ...

GENERALFORSAMLINGEN spiller naturligvis på de frivilliges “hjemmebane”; som i bl.a. er i Selskabslokalet Aqua. Forestillingen er støttet af Det Fælles Landdistriktsråd og fritidsudvalget under Hedensted Kommune samt Statens Kunstfond.

God generalforsamling! Er der nogen der har noget til eventuelt…?

Forestillingen er incl. spisning

Når man køber billetten til forestillingen GENERALFORSAMLINGEN i Juelsminde, køber man samtidig en super lækker middag, som serveres i Selskabslokalet Aqua og leveres af Juelsminde Fisk.

Har du spørgsmål vedr. forestillingen kan du tage kontakt til producent Morten Mosgaard på 28 40 66 95

Læs mere om forestillingen på http://www.jaevn.dk

Date & Time

From: 11-10-2019 18:00
To: 11-10-2019 21:00

Doors open

From: 11-10-2019 17:45
To: 11-10-2019 18:30

Location

Selskabslokalet Aqua
Havnen 4
7130 Juelsminde

Tickets

  • Standard
    • Teater incl. spisning
      238,50 DKK
      238,50 DKK
      0
0 Tickets, 0,00 DKK
incl. VAT and ticket fees, plus shipping costs
The tickets are immediately available once the payment data has been sent for downloading and will also be sent to you by e-mail.