PATINA releasefest - UDSOLGT

PATINA afholder releasefest på Kayak Bar

I anledning af PATINAs 1-års fødselsdag afholder Svendborg-bandet et brag af en releasefest på Kayak Bar efterfulgt af en intens og festlig efterfest.

Svendborg-bandet PATINA har blot eksisteret i ét år, men på trods af deres korte levetid kan de alligevel boltre sig til nyhederne om en sejr i KarriereKanonen 2019, singler i rotation på P3 og P6 BEAT og sidst, men ikke mindst to supportshows for Alphabeat i K.B. Hallen og Aarhus Congress Center.

I forbindelse med releasefesten kan man købe PATINAs limiterede vinyludgivelse 'Debut', der indeholder de seks hidtil udgivne singler samt et spritnyt nummer, der kun kan findes på LP'en. Vinyludgivelsen er trykt i 250 eksemplarer og indeholder udover de pågældende sange en signeret plakat af kunstneren Bertel Bliksted samt et personligt & håndskrevet vedlæg.

Trioen, der består af de tre svendborgensere Gregers Møller Jensen, Mads Skov Hansen og Søren Bastrup Bojsen, bevæger sig i et kantet, råt og billedligt tekstunivers, mens insisterende bas- og trommefigurer, frække guitarriffs og hammondorgelsoli lægger fundamentet for PATINAs helt egen swingende, indie-poppede lyd.

Da Soundvenue overværede PATINAs koncert på dette års Spot Festival, udnævnte de den til en af årets bedste koncerter på Spot og skrev yderligere, at "Hovedpersonerne skiftedes til at indtage frontrollen, og den ene var mere bidt af en gal hund end den anden. Stemmebåndende blev revet og strukket i en grad, så de på plade lidt polerede produktioner fik en helt uimodståelig liveenergi."

Date & Time

From: 18-10-2019 21:00
To: 19-10-2019 01:00

Doors open

From: 18-10-2019 20:00
To: 18-10-2019 21:00

Location

Kayak Bar
Børskaj 12
1221 København K

Tickets

  • Standard
    • Normal
      79,50 DKK
      79,50 DKK
      Not available
0 Tickets, 0,00 DKK
incl. VAT and ticket fees, plus shipping costs
The tickets are immediately available once the payment data has been sent for downloading and will also be sent to you by e-mail.