Girls in Airports: Koncert 1

Det anmelderroste band Girls in Airports har slået sig fast som en af de mest nytænkende og populære grupper på den europæiske jazzscene. Med fem stærke albumudgivelser og en lang række medrivende koncerter i bagagen, er bandet en af få unge, danske jazzgrupper, som samtidig er lykkes med at slå igennem i udlandet.

Siden de fem musikere og komponister i Girls in Airports fandt sammen i 2009 har de konstant søgt at udvide deres lydunivers med nye musikalske inspirationer – på tværs af moderne jazz, global folklore, minimalisme, synthesizer-musik og en atmosfærisk lyd, der har fået anmelderne til at sammenligne bandet med så forskellige navne som Brian Eno, Radiohead, King Crimson, Jon Hassell, Sun Ra og Jan Garbarek.

Gruppen tæller fem medlemmer, der foruden denne gruppe jonglerer med forskellige soloprojekter, der bringer en kontinuerlig fornyelse til Girls in Airports’ musik. Bandet består af Martin Stender på saxofon (Night Repair), Lars Greve på saxofoner og klarinetter, Mathias Holm (Øya) på keyboards, Victor Dybbroe (Travelling Tribes, Quadron) på perkussion og Anders Vestergaard (Boujeloud, Yes Deer m.fl.) på trommer.

Under Copenhagen Jazz Festivals 20-års jubilæum for Vinterjazz i februar måned indtager bandet black box-scenen Xenon i Huset KBH og spiller to intimkoncerter med dunkel lyssætning og cirkelformation. Bandet står i midten af lokalet med publikum rundt om sig – en særlig koncertoplevelse med begrænsede billetter til salg.

Skrevet om Girls in Airports:

»Det er en til tider hypnotisk oplevelse, hvor der spilles med enormt overblik. Iørefaldende, originalt og grænseløst.« – GAFFA

»Orkesteret har en imponerende energi og en poetisk sans for det næsten dansant melodiøse, som gør Girls in Airports til noget for sig selv.« – Politiken

»Live er måske den mest uundværlige Girls in Airports plade indtil nu. De er som et levende væsen der ubesværet bevæger sig mellem det stramt styrede og det afsindigt løsslupne.« – Jazznyt

»Girls in Airports bygger ceremonielle rum, hvor der er plads til både hellig musik fra Østen og højloftet elektronik fra EU (via Eno), til rocket slagtøj fra nabokommunen såvel som trommer fra det afrikanske kontinent […] Det sker med en patos, der er Radiohead værdig, men det er forløst i deres eget følelsesfulde møde mellem det eksotiske og det hjemlige.« – Information

Date & Time

19-02-2020
19:00

Doors open

From: 19-02-2020 18:00
To: 19-02-2020 19:00

Location

Huset KBH / Xenon
Rådhusstræde 13
1466 København K

Tickets

  • Standard
    • Normal
      159,00 DKK
      159,00 DKK
      Not available
0 Tickets, 0,00 DKK
incl. VAT and ticket fees, plus shipping costs
The tickets are immediately available once the payment data has been sent for downloading and will also be sent to you by e-mail.