Nadah El Shazly (EG)

ALICE x Copenhagen Jazz Festival 2019

Den egyptiske sangerinde og komponist Nadah El Shazly er en af hovedskikkelserne fra den eksperimenterende Cairo-scene, der også tæller navne som Dwarfs of East Agouza og Maurice Loucas Roskilde Festival-aktuelle Elephantine. Fælles for projekterne er, at de forener rødder fra den traditionelle arabiske musik med moderne jazz, elektronik og eksperimenterende rock.

Nadah El Shazly startede som ung på den egyptiske punkscene, inden hun begyndte at eksperimentere med elektronisk musik. Som solist brød hun i 2017 igennem med med det overdådige album ‘Ahwar’, skabt i samarbejde med Maurice Louca og Sam Shalabi. Albummet modtog fremragende anmeldelser og havnede bl.a. på en prominent 12. plads på The Wires liste over årets albums.

Pladens visionære blanding af moderne elektronik, jazzede passager og overjordisk arabisk vokal har fået folk til at omtale Nadah El Shazly som en mellemøstlig Björk eller Annette Peacock. Albummet har også banet vej for nogle af verdens førende festivaler - og nu kommer altså turen til Copenhagen Jazz Festival, når Nadah El Shazly indtager ALICE med sin trio bestående af Konrad Agnas (trommer) og Karl Mauritz Agnas (kontrabas).

Date & Time

11-07-2019
21:00

Doors open

From: 11-07-2019 20:00
To: 11-07-2019 23:00

Location

ALICE
Nørre Allé 7
2200 København N.

Tickets

  • Standard
    • Normal
      140,00 DKK
      140,00 DKK
      Not available
0 Tickets, 0,00 DKK
incl. VAT and ticket fees, plus shipping costs
The tickets are immediately available once the payment data has been sent for downloading and will also be sent to you by e-mail.