Resonans Festival

Dinner med døden - middag & talkshow

Er døden spiselig?

Sæt dig til bords til Dinner med døden og indtag en tre-retters middag i selskab med journalist Esben Kjær, hospitalspræst Lotte B. Mørk og hospitalsimam Naveed Baig.

De tre deltagere har både personlig og faglig ballast til at tale om, hvordan man som professionel og pårørende oplever og omgås døden. Deres tre forskellige perspektiver indgår i en diskussion om døden, og hvordan den kan formidles, og ved bordene får de spisende gæster mulighed for at tale om de forskellige oplæg og dele deres egne erfaringer.

Talkshow og middag varer halvanden time.

3-retters middag:

Karamelliseret fennikel med syrlig mascarpone, granatæblesirup og porre-aske

Osso bucco med et twist

Skilt sorbet af kærnemælk, kompot af bær, lakridsknas

Medvirkende:

Lotte B. Mørk, hospitalspræst (Rigshospitalet), er ivrig debattør og har skrevet bogen ‘På en måde skal vi alle dø’, hvor hun lægger op til forsoning med meningsløsheden i døden. Hun underviser i "sidstehjælp" på biblioteker, aften- og højskoler og andre kulturinstitutioner for at højne befolkningens viden om, hvilken hjælp og støtte, de kan yde op til og under dødsprocessen.

Esben Kjær er radiovært og forfatter til bogen "Min usynlige søn - kunsten at leve med sine døde resten af livet" baseret på tabet af hans syvårige søn. Han har desuden en ny bog på vej ("Døden - en overlevelsesguide") og er vært på flere DR-sorgprogrammer, herunder tv-serien "Kunsten at miste" på DR K.

Naveed Baig, hospitalskoordinator og Danmarks eneste hospitalsimam (Rigshospitalet og Herlev Hospital) samt universitetslektor på det Teologiske Fakultet, Oslo Universitet. Naveed Baig er optaget af ’sundhedsvæsenets sjæl’. Findes den? Hvor søger man sjælefred og støtte i livets sværeste stunder? Kan videnskab og det sjælelige forenes?

Middagen er en del af Resonans Festival 2018 som har temaet Liv, død og kunstig intelligens.

Har du appetit på flere oplevelser denne aften anbefaler vi:

Kl. 20: Marco Donnarummas performance Ominous + Music for Flesh II: køb billet her

Kl. 21: Koncert v/ Jeppe Just Instituttet: køb billet her

Dato & tidspunkt

16-11-2018
18:00

Dørene åbner

Fra: 16-11-2018 17:30
Til: 16-11-2018 18:00

Venue

KU.BE
Dirch Passers Alle 4
2000 Frederiksberg

Billetter

  • Standard
    • Normal
      237,60 DKK
      237,60 DKK
      Ikke tilgængelig
0 Billetter, 0,00 DKK
inkl. moms og billetgebyr + leveringsomkostninger
Billetter er tilgængelige og kan downloades efter betalingen er gennemført. De vil også blive sendt til dig via email.