Studenterhuset Aalborg & Smash Bang Pow

Mikael Simpson & Sølvstorm

En turné ned af mindernes allé?

Mikael Simpson & Sølvstorm tager på legacy-turné inden ny udgivelse

For første gang i næsten et helt årti vil det i år være muligt at opleve Mikael Simpson og bandet Sølvstorm live, når de til efteråret tager på en turné, som de har valgt at kalde ”Er I kommet for at faa noget?” med reference til et af deres mange hits. Da Mikael Simpson udgav de nyklassiske albums ”Os 2 + Lidt ro”, ”De Ti Skud”, ”Slaar Skaar” og ”Stille og Uroligt” var det Sølvstorm der var med ham rundt i landet, og det vil det også være nu, hvor publikum kan se frem til opleve legendariske sange som ”Du drømmer om et andet sted”, ”Jeg kan se det, at du ved det”, ”Inden du falder i søvn” og selvfølgelig ”Er du kommet for at faa noget?” live på scenen.

EN TURNÈ NED AD MINDERNES ALLÈ?

04.10.2019 – Posten, Odense

05.10.2019 – Voxhall, Aarhus

12.10.2019 – Studenterhuset, Aalborg

Billetter sættes i salg torsdag den 23. maj kl. 9.00

”Vi skal ud og spille hele bagkataloget inden der kommer ny musik. Vi har ikke været samlet siden 2011, og der havde vi nogle helt fantastiske koncertoplevelser rundt i landet. Sidste Sølvstom-periode repræsenterer noget meget kreativt for mig, og jeg tror det er fordi bandet formår at forstærke de betragtninger og billeder, som musikken består af. Når man kan se publikum i øjnene samtidig, så går det hele op i en højere enhed,” fortæller Mikael Simpson.

”Det bliver på mange måder en højtragende rejse ned ad mindernes allé, men måske man også kan være heldig at få en forsmag på et af de nye numre. Som titlen indikerer, så kommer folk for at få noget, og det vil vi give dem. Sølvstorm er mine ’bad seeds’, det bliver rigtig godt at komme tilbage på landevejen igen. Og så har jeg jo som en joke de sidste fem år sagt, at der ville komme ny musik i ’til februar’, blot for at få folk til at stoppe med at spørge. Nu kommer der faktisk noget. Men vi synes, at bagkataloget fortjener at turné inden,” slutter han.

Dato & tidspunkt

12-10-2019
21:00

Dørene åbner

Fra: 12-10-2019 20:30
Til: 12-10-2019 23:30

Venue

Studenterhuset
Gammeltorv 10
9000 Aalborg

Billetter

  • Standard
    • Normal
      212,00 DKK
      212,00 DKK
      Ikke tilgængelig
0 Billetter, 0,00 DKK
inkl. moms og billetgebyr + leveringsomkostninger
Billetter er tilgængelige og kan downloades efter betalingen er gennemført. De vil også blive sendt til dig via email.